Jeg var nok et usædvanligt bangebarn
Jeg troede hele tiden jeg skulle dø
Og det er blevet bedre, men
Ære til får jeg igen
En stærk fornemmelse der siger
At tiden går og enden bliver
Bræt og helt forfærdelig
Og tanken gør mig panisk i
En grad som er dybt latterlig
Og det er endnu værre nu hvor jeg
Er blevet helt utroligt vild med dig
Og så lever de lykkeligt til deres dags ende
Og de tænker slet ikke på hvornår det var
For de lever der evigt til deres dags ende
Og pludselig kom den dag de tog herfra
Han i han,
han i han Han i han,
han i han
Du siger døden er en helt naturlig ting Og at vi jo er unge begge to
Men 26 mange år og for hver en dag der går Bliver vi begge ældre jo,
så der er en risiko Og den giver mig mega stress Men måske
når vi er 60 vil vi høre denne sang Og jeg vil tænke,
tænk en gang at jeg
Skulle blive så gammel som med dig Så lever de lykkeligt til
deres dags ende Og de tænker slet ikke på hvornår det var
For
de lever der evigt til deres dags ende
Og pludselig kom den dag de tog herfra
Han i han,
han i han Er måske det kliché men jeg må konkludere
At hvis du ikke er der mere så vil jeg ikke mere
Så bare kald os Romeo og Juliet For
det der før var det mest uoverskuelige
Amor,
et er den eneste mulighed For jeg har helt ærligt glemt det sjove ved
At være mig uden dig har det mærkeligt for jeg har altid været
Et usædvanligt bangebarn
Jeg troede hele tiden at jeg skulle dø
Men jeg har lært at slappe af med tanken om at vi en dag
Skal i jorden begge to og få græsset til at grå og jeg
Håber det bliver samtidig med dig
Og så lever de lykkeligt til deres dags
ende Og pludselig kom den dag de tog herfra
Han i han,
han i han Han i han,
han i han