Himlen er mørker, tømmer grængen dunker
Halsen er tør, har ikke nogle grunker
Hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre
Ja, hvad kan man gøre?
Gøre, gøre
Skoven er faldet,
øjet er blåt Alting forvandlet,
ingenting er godt
Hvad kan man gøre?
Gøre, gøre
Hvad kan man gøre, min ven?
En sten i en vandpyt,
floden løber over Gilden er forduftet,
så lemmerne de sover
Stranden er oliefuld,
den vil ikke flyve Vænger splittet med tjeg,
og klokken nærmer sig syv
Op og af sko på en tur i bad Men det hjælper sko ikke,
prøver med morgenmad
Men har man først fået smag for at
lægge sig ned Så er der langt tilbage,
hvis man skal op på siden
En mund som en ørken,
vandringen på vandet bliver hvid og hvid
Har været her før,
men
vejen ind til vandet den går ned og ned
Himlen er mørker,
løber drengen dunker Halsen er tør,
har ikke nogen at drunker
Hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre Ja, hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre
Skoven er faldet,
øjet er blåt Alting forvandlet,
ingenting er godt
Hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre Hvad kan man gøre, min ven?
For det er svært at få det hele med Især de dage,
hvor man kun kan tælle slægene
Og de bliver hvid og hvid,
har læst på lektien Men i de bøger vi fik,
der var der stræd i teksten
At føle sig forladt,
forkrættet forhat Er noget,
som vi alle må igennem,
som dag og nat
Men grænsen er nået,
når man ikke holder hovedet Og dagen i dag er meget værre end det
En mund som en ørken,
vandringen på vandet bliver hvid og hvid
Har været her før, men
vejen ind til vandet den går ned og ned
Hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre Ja, hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre Skoven er faldet,
øjet er blåt Alting forvandlet,
ingenting er godt Hvad kan man gøre?
Gøre,
gøre Hvad kan man gøre, min ven?
For det er svært at få det hele med
Hvad kan man gøre?