Søndag aften,
og klokken den har lagt sig lidt
Tiden går alligevel,
jeg mærker hvert sekund
Som prikken under huden,
hul i maven,
* i ansigtet
Som stemmer i det fjernede,
der måske og måske ikke vimer noget
Alt står stillet,
og ingenting bevæger mig Dørene går op og i,
og ingen træder ind
Jeg troede vi skulle bare til mur,
splinte og glas og slå os fri
Af al forsigtighed,
siger jeg,
og åbner vinduet lidt på klind
Kom og dans,
en sidste dans,
da verden ligger sned
Kom smid mig ind til dit hafrønde hjerte,
da stillet en skilder sig
Gå fra mig, glem mig, gør hvad du vil,
jeg vil ikke undvære dig
Sænk mine skibe med drømme og håb,
men sig at du elsker mig
En græn du elsker mig
Heldigvis,
så er du ved min side,
i tankerne forsvinder vi uden at se tilbage
Og alle bange anser,
og alt det vi kunne miste,
er væk i samme øjeblik
Vi rejser os
og går,
nye læsere kan begynde her Hvor alting
bryder sammen med et brag af et buf
Jeg sidder der i trøjen med et kæmpe lykkeligt smil,
lallene og fri Og ingenting,
ingenting kan nå mig mere
Kom og dans,
en sidste dans,
for afsløringstime er med
Kom læg mig ind til dit hafrønde hjerte,
fortæl mig præcis om det her
Gå fra mig,
glem mig,
gør hvad du vil,
jeg vil ikke undvære dig
Sænk mine skibe med drømme og håb,
men sig at du elsker mig
En græn du elsker mig
Kom og dans, en sidste dans,
når verden ligger sned
Kom læg mig ind til dit hafrønde hjerte,
før stil i den skille sand
Gå fra mig, glem mig, gør hvad du vil,
jeg vil ikke undvære dig
Sænk mine skibe med drømme og håb,
men sig at du elsker mig
En græn du
elsker mig,
sig at du
elsker mig